Det hele menneske i centrum
Behandlingen er individuel og tager udgangspunkt i der hvor du er lige nu og det du mærker.
Vi starter konsultationen med en samtale, og sammen finder vi ud af hvad du har brug for hjælp til.

Mit udgangspunkt er at du og din krop ved hvad der er bedst for dig. Når du begynder at lytte til kroppens signaler, har du muligheden for at genoprette balancen i kroppen og styrke din livskraft. Du tager et skridt ad gangen, tager ansvar for dig selv og begynder at mærke den tilstand i kroppen som er sundhed for dig.
Når du ligger på briksen er du fuldt påklædt med et lagen/tæppe over.
Hver terapiform kan udgøre en hel behandling for sig selv og kombineres og vil altid understøtte kroppen i dens proces frem mod at blive hel.
Behandlingen kan starte med en blid og healende rygmassage, der løsner spændinger i kroppen til bedre at kunne modtage behandlingen. Derefter anvender jeg nogle af terapiformerne i en kombineret behandling, hvor jeg behandler på de forskellige zonepunkter, som er med til at igangsætte og styrke kroppens egne helbredende processer.

Jeg anvender de kraftfulde og 100% rene æteriske olier fra DoTerra. Olierne støtter på effektiv vis ansigtszoneterapi og fodzoneterapibehandlingen.
“Menneskekroppen er den bedste miniaturegengivelse af universet.
Hvad der ikke findes i kroppen, findes heller ikke i universet,
og alt, hvad der findes her, findes også i den.”
Mahatma Gandhi
Fra bogen Vågne Celler af Barbara Wren.